Bryllup: Anne & Mathias (Skanderborg)

Efter en rolig måned på bryllupsfotograferingen her i august, så er vi klar igen og kører nu hårdt på de næste par måneder.

Denne weekend tog vi en tur til Skanderborg, hvor Anne og Mathias blev viet i Skanderborg Slotskirke. Kirken er den sidste del af en middelalderborg bygget, som Frederik d. 2 ombyggede i sin tid - der er visse dele af kirken, der kan dateres helt tilbage til Valdemar den stores tid.

Sommervejret viste sig fra den gode side - DMI havde tidligere på ugen udråbt denne weekend, som den sidste sommerweekend i år. Vi stod traditionen tro klar ved kirken en time før vielsen for, at forevige brudeparrets samt gæsternes ankomst til kirken. 

Skanderborg Slotskirke er et populært valg at blive viet i og derfor var det også lidt presset efter vielsen, hvor vi gik ud og den næste vielsen gik ind. Efter lykønskningerne udenfor kirken tog vi lige over på den anden side af vejen til Skanderborg Dyrehave, hvor portrætbillederne skulle tages. Et helt fantastisk område at tage bryllupsportrætter i og vejret holdte hele sessionen igennem.

Herefter tog vi med til receptionen i det indre Skanderborg, hvor bryllupskagen blev skåret og vi fik taget et gruppebillede af alle deltagere.

Endnu engang et stort tillykke til brudeparret og som altid kan I se deres flotte billeder fra dagen ved at klikke her

Husk at "synes godt om" vores facebookside :)