Bryllup: Anne & Morten (Hørning / Norsminde)

Så blev det den sidste lørdag i august og dermed også vores sidst bryllup for de næste par uger. Anne og Morten blev viet i Hørning Kirke d. 30 august 2014. Hørning Kirke er bygget helt tilbage i 1100-tallet og blev i 2004-2005 renoveret fuldstændig sådan at kirken i dag står som en moderne og lys kirke. Vi var desværre lidt uheldige med vejret denne lørdag, men det var ingen hindring for brudeparret. Lykønskningerne blev givet i våbenhuset og da brudeparret skulle videre til receptionen sprang intet mindre end 4 gæster til med paraplyer.

Receptionen og festen blev afholdt på Norsminde Kro mellem Aarhus og Odder. Norsminde Kro er simpelthen det perfekte sted for et bryllup og har de mest fantastiske naturlige strand omgivelser.

Igen var vi en smule præget af det lidt ustadige vejr, men med god fleksibilitet fra brudeparret fik vi taget portrætbillederne ad flere omgange. Til receptionen blev der ligeledes skåret bryllupskage.

Der skal endnu engang lyde et stort tillykke til brudeparret.

Se alle de dejlige billeder fra dagen ved at klikke her.