Bryllup: Berit & Jacob (Randers)

I denne weekend var Strikert Photography så heldig at skulle fotografere til 2 bryllupper - et i Randers og et i Vildbjerg.HC & Bayram var en tur i Randers til Berit og Jacobs smukke kirkelig vielse efterfuldt af portrætbilleder og en time til receptionen.

Vi startede dagen midt i Randers ved Sct. Mortens Kirke (Vester Kirkestræde 7, 8900 Randers C), hvor vi stillede an til parbilleder samt stemningsbilleder af gæsternes- og brudeparrets ankomst. Sct. Mortens Kirke er Randers mest populærer kirke og derfor var der 2 vielser inden at Berit og Jacob skulle vies. Kirken er en klassisk storby treskibbet kirke, hvis historie stammer helt tilbage til 1346 - den nuværende kirke er opført i perioden 1400-1795 af flere omgange.

Efter vielsen var der lykønskninger og gruppebilleder ved alteret. Til transport mellem kirken, portrætlokationen og festen havde brudeparret valgt en klassisk amerikaner bil i form af en Chevrolet.

Som portrætlokation havde brudeparret valgt Støvringgård Kloster, hvor vi efterfølgende havde fået indhentet tillades til at bruge alle områdets arealer til portrætbillederne. Støvringgård Kloster kan egentlig dateret helt tilbage til år 1319, hvor ridder Palne Jonsen af Stifring ejede hele egnen. I 1622 blev den nuværende hovedbygning opført og som idag bliver brugt til ejerlejligheder. Området er en ren drøm for en bryllupsfotograf i kraft af både at have vand, skov, åbne områder, kloster og meget mere til rådighed.

Efter portrætbillederne var vi ganske kort med til festens begyndelse, hvor vi tog detaljebilleder af bordene samt gaverne.

Der skal lyde et stort tillykke til Berit og Jacob med deres flotte bryllupsdag.

Se alle de dejlige billeder fra dagen ved at klikke her.

Tryk på nedenstående billede for at gå direkte til galleriet.