Bryllup - Birgitte & Benjamin (Vejle / Skanderborg)

Bryllupssæsonen fortsætter for Strikert Photography og lørdag d. 28 september 2013 var ingen undtagelse. På denne side af sommeren er det altid lidt spændende at være bryllupsfotograf set i forhold til skiftende vejr og faldende temperatur, men på denne lørdag var der høj solskin hele dagen. Strikert Photography tog afsted til Birgitte og Benjamins bryllup, som startede i Vinding Kirke i Vejle. Kirken er ca. opført i 1150 og er bygget af tilhuggede granitkvadre - tårnet menes at være opført nogle hundred år efter selve kirken. I nyere tid har kirken gennemgået en større indvendig renovering, som har resulteret i flotte egetræ bænke og maleren Maja Lisa Engelhardt og arkitekten Ebbe Lehn Petersen har stået for det nye alter.

Efter vielsen fortsatte turen ned til Vejle Fjord, hvor vi startede ved Skyttehushaven, som er en imponerende lokation for portrætbilleder med fjorden og havnefronten i baggrunden. Portrættimen fortsatte ved industrihavnen på Stålvej, da brudeparret ønskede lidt mere rå og urbane bryllupsbilleder.

Dagen for Strikert Photography sluttede ved Restaurant og Selskabslokale Capri i Bøgeskoven ved Skanderborg, hvor receptionen og festen blev afholdt.

Endnu et stort tillykke til Birgitte og Benjamin.

Se de dejlige sensommer billeder ved at klikke her.