Bryllup: Camilla & Henrik (Aarhus)

Vores travle bryllupssæson er ved at gå lidt ned i tempo og denne weekends bryllup bliver indtil videre det tredje sidste bryllup i år. Camilla og Henrik havde valgt at gøre sensommeren til deres bryllupsdag og det viste sig at være et rigtig godt valg - vejret havde nemlig været utrolig ustadigt hele ugen, men om lørdagen var der fuldstændig skyfrit og forholdsvist varmt.

Vi startede i Vejlby Kirke, hvor vi tog stemningsbilleder fra gæsternes- og brudeparrets ankomst til kirken. Kirken er opført i 1200-tallet og moderniseret i omkring 1492. Efter vielsen var der lykønskninger udenfor kirken, hvor der også blev taget et gruppebillede af alle.

Vi tog herefter videre til Park 13 (Danmarks Japanske Have), hvor både portrætsessionen og receptionen/festen skulle afholdes. Man må sige at det er svært at finde en mere inspirerende og spændende portrætlokation end Danmarks Japanske Have og vi nød i fulde drag den time vi havde alene med brudeparret. Efter portrætbillederne var taget blev der afholdt en times receptionen hvorefter gæsterne og brudeparret gik til bords.

Brudeparret havde tilkøbt 2 ekstra timers stemningsbilleder fra forret/hovedret for at få det vigtigste tale og detaljebilleder af maden.

Der skal endnu engang lyde et stort tillykke til brudeparret.

Se alle de dejlige billeder fra dagen ved at klikke her.