Bryllup: Colette & Palle (Aarhus)

Vi har virkelig ramt højsæsonen for bryllupper og denne weekend blev vi i vores lokalområde i Aarhus.

Colette og Palle blev viet i Kolt Kirke, som er opført i romansk tid i perioden mellem 1150 og 1250. Vi stod traditionen tro klar ved kirken en time før vielsen for at tage stemningsbilleder af gæsternes samt brudeparret ankomst til kirken. Vi har ellers en rigtig god "track record" på godt vejr om lørdagen, men denne lørdag drillede det desværre lidt - dog ikke noget vi ikke kunne håndtere :)

Efter vielsen forevigede vi lykønskningerne og tog herefter videre til receptionen på Varna Palæet, hvor brudeparret skar bryllupskagen for. Derudover lavede vi nogle få gruppebillede med gommens venner og brudens veninder.

Til sidst tog vi ud til dyrehaven for, at tage bryllupsportrætterne og desværre fortsatte regnen, men men vi havde jo endnu et sejt brudepar med i dag samt et par super gode hjælpere/veninder. Derfor fik vi alligevel, trods regnen og meldinger om skybrud fra DMI, lavet en hel fantastisk portrættime med brudeparret. Der skal lyde en kæmpe tak herfra til både brudeparret, men især også de 2 søde og dygtige ekstra hænder.

Endnu engang et stort tillykke til brudeparret og som altid kan I se deres flotte billeder fra dagen ved at klikke her.

Husk at "synes godt om" vores facebookside :)