Bryllup: Elisabeth & Chris (Vildbjerg / Aulum)

Som nævnt i det andet blogindlæg fra idag, så har Strikert Photography været ude til 2 bryllupper denne lørdag - et i Randers og dette bryllup i Vildbjerg. Vores dag med Elisabeth og Chris startede i Aulum Kirke i Vestjylland. Aulum Kirke er opført omkring 1200-tallet og hørte i begyndelsen under Tvis kloster, som var ejet af kongen. I 1717 blev klostret solgt til herremanden Niels Ibsen på Lergrav og indtil den i 1813 bliver selv ejende. Vielsen var lidt special da det var Sognepræst Leif Mortensen sidste kirkelig handling inden sin pension.

Til transport havde brudeparret valgt en klassisk ældre Ford Mustang.

En af det mest fantastiske ting ved at være bryllupsfotograf er alle de dejlige steder vi kommer hen. Til dette bryllup skulle portrætbillederne tages ved Møltrup Optagelseshjem i Vildbjerg. Møltrup Optagelseshjem er oprindeligt en herregård fra 1700 tallet, men Møltrup Optagelseshjem er ikke nogen almindelig herregård. Det huser nemlig 115 hjemløse mænd og har sine rødder i den danske folkekirke - herregården er de hjemløses hjem.

Efter portrætbillederne var taget, så gik turen videre til Timring Missionshus, hvor der blev afholdt reception. Vi stod for at lave et stort gruppebillede af de ca. 125 gæster og det er altid en dejlig udfordring vi gerne tager op. Vores dag med Elisabeth og Chris sluttede efter 1 time til receptionen.

Der skal lyde et stort tillykke til Elisabeth og Chris med deres flotte bryllupsdag.

Se alle de dejlige billeder fra dagen ved at klikke her.

Tryk på nedenstående billede for at gå direkte til galleriet.