Bryllup: Esther & Alexander (Hemmet / Tarm / Skjern)

Lørdag den 1 november 2014 blev afslutningen for vores bryllupssæson 2014 - i hvert fald indtil videre. Lidt pudsigt så startede vores bryllupssæson 2014 lørdag den 1 februar i Vestjylland, nærmere bestemt i Skjern / Tarm området. I går kunne vi så afslutte vores sæson præcist det samme sted, dog med vielse i Hemmet hvilket ca. er 15 km fra Tarm. Esther og Alexander havde valgt Hemmet Kirke, som stedet for deres vielse, hvor brudens far faktisk er sognepræst. Hemmet Kirke er bygget i 1100 tallet, som en romansk kirke og fungerer som centrum i Hemmet. Kirken er særligt kendt for en renæssance-prædikestol, som er lavet før 1600 tallet. Til vielsen var kirken fuldstændig stop fyldt med glade bryllupsgæster - vi vurderede der til at være ca. 100 gæster.

Efter vielsen var der lykønskninger udenfor i et helt exceptionelt godt november vejr med ca. 17 grader varme. Vi fik lavet en masse dejlige gruppebilleder inde i kirken sammen med brudeparret og den nærmeste familie. Herefter var der budt op til reception på præstegården, hvor brudeparret skar bryllupskagen for.

Vi afsluttede vores dag med Esther og Alexander med en times portrætbilleder og det er svært ikke at blive forelsket i den fantastiske natur der er i dette område. Vi startede ved Kong Hans Bro, som var et naturligt valgt i dette område - faktisk et valgt brudeparret i februar også havde truffet, men på dette tidspunkt var der en mindre snestorm som gjorder det umuligt. Vi drog herefter videre indtil et spejderhus i Tarm, hvor der bagved ligger en fantastisk skov med nogle åbne arealer.

Dagen var den perfekte afslutning på vores bryllupssæson, hvor vi har foreviget hele 21 brudepar på deres bryllupsdag!

Endnu et stort tillykke til brudeparret.

Se alle de dejlige billeder fra dagen ved at klikke her.