Bryllup: Esther & Samuel (Ølgod)

Som tidligere skrevet, så er ferien absolut forbi og vi er i fuld gang med sidste del af højsæsonen for bryllupsfotografering.

Denne gang har vi haft vores nye fotograf Greg og hans med-fotograf Henrik ude til et bryllup ved Ølgod, hvor Esther og Samuel på fornemmeste vis blev viet.

Vores dag startede ved Ølgod Kirke, hvor vi tog stemningsbilleder af gæsternes og brudeparrets ankomst til kirken. Trods at vejret virkelig havde været dårligt op til denne lørdag, så holdte vejret tørt hele dagen og faktisk med en hel lækker sommervarmen oven i købet. Vi havde fået ret frie "tøjler" i kirken og havde derfor mulighed for at komme lidt tættere på brudeparret end ellers.

Efter vielsen var der lykønskninger uden for kirken og vi fik også tid til både alterbilleder med den nærmeste familie samt et stort gruppebillede uden for kirken.

Vi drog herefter videre til portrætlokationen, som også var i lokalområdet og her måtte vi begrænse tiden lidt, da vi var ved at blive invaderet af fluer, myg og andet godt, som den danske natur har at byde på. Vi genoptog portrætsessionen ved receptionsstedet, hvor der absolut var mange forskellige muligheder for fantastiske portrætbilleder bl.a. billedet i dette blogindlæg.

Vores dag med brudeparret sluttede ved receptionen, hvor bryllupskagen bliver skåret for og smagt på.

Endnu engang et stort tillykke til brudeparret og som altid kan I se deres flotte billeder fra dagen ved at klikke her

Husk at "synes godt om" vores facebookside :)