Bryllup: Janita & Michael (Herning)

Det bliver svære og svære, at skrive de her "introer", når vi fotograferer så mange bryllupper i år  :) 

Solen skinner, der er travlt på landevejene med alle turisterne og det er igen blevet lørdag. Derfor er vi da selvfølgelig også på farten og igen igen har vi været en tur i Vestjylland til et fantastisk bryllup! 

Janita og Michael havde valgt lørdag d. 1 august 2015 til at være deres fremtidige bryllupsdag og vores dag med brudeparret startede en time før vielsen ved Sct. Johannes Kirke. Vejret har drillet os en smule de sidste par weekender, men endelig fik DMI ret i at sommeren igen er på vej til Danmark. Vi fik forevigede gæsternes samt brudeparrets ankomst til kirken og var ligeledes med under vielsen på helt diskret vis. 

Et forsigtigt bud vil være at der var 200 gæster med i kirken til vielsen og vi havde disponeret lidt ekstra tid til lykønskninger, hvilket viste sig at være en rigtig god ide.

Vi tog herfra videre til Gødstrup Sø, hvor vi skulle tage bryllupsportrætterne af brudeparret. Vi har altid ret stor succes med, at få de forskellige brudepar til at slappe godt af under denne session og denne lørdag var ingen undtagelse.

Vores dag med brudeparret endte i LM missionshus, hvor der var budt ind til reception for alle 200 gæster fra kirken. Bryllupskagen blev også skåret for til receptionen.

Endnu engang et stort tillykke til brudeparret og som altid kan I se deres flotte billeder fra dagen ved at klikke her.

Husk at "synes godt om" vores facebookside :)