Bryllup: Julie & Torben (Horsens)

Denne lørdag havde vi fornøjelse af, at være blevet inviteret med til Julie og Torbens vielse i Horsens. Vores dag med det dejlige brudepar startede i Vær Kirke lige uden for Horsens by, hvor vielsen skulle finde sted. Vær Kirke er oprindeligt opført som en romansk kirke helt tilbage i 1200-tallet. Vartegnet for kirken er en imponerende gravsten i våbenhuset som er hugget ud af skifermarmor - gravstenen er rejst over familien Rosenkrantz, som ejede Stensballegård tilbage i 1500-tallet.

Efter vielsen tog vi direkte over til Scandic Hotel Bygholm Park i Horsens, hvor både portrætfotograferingen og receptionen fandt sted. Hotellet er beliggende i den smykke Bygholm Park og hotellet passer lige ind i den smukke bryllupsstemning. Til dette bryllup havde det været et stort ønske fra brudeparret, at dele den time til receptionen de havde til rådighed sådan, at de kunne skære bryllupskagen til gæsterne for så efterfølgende at få taget portrætbillederne.

Lokationen for portrætbillederne var helt eminent og vi tilbragte en fantastisk time i brudeparrets selskab. Dagen for os sluttede med et stort gruppebillede af alle gæsterne.

Der skal endnu engang lyde et stort tillykke til brudeparret.

Se alle de dejlige billeder fra dagen ved at klikke her.