Bryllup: Kari & Morten (Holsted Stationsby)

Strikert Photography udførte igår en lidt atypisk opgave i form af en bryllupsfotografering i Holsted Stationsby. Det atypiske lå i at Hans Christian Strikert, som til daglig er indehaver og primær fotograf hos Strikert Photography, var nemlig med til brylluppet som forlover. Kari og Morten havde valgt d. 17 august 2013, som deres bryllupsdag og dagen løb af stablen i Holsted Stationsby. Brylluppet startede i Sct. Peders Kirke i Holsted Stationsby, som er opført i 1928 med beliggenhed midt i byen. Efter vielsen blev der afholdt reception hos brudens mor på hendes gård, hvor der var opstillet et dejligt bryllupsmiljø i haven. Bryllupskagen var lavet af Desserten i Galten og der var til denne leveret et meget flot stativ lavet af træ - stativet er en del af Dessertens varemærke.

Selve festen skulle foregå på Centralhotellet i Holsted Stationsby, som man med ro i stemmen godt kan kalde samlingspunktet i byen (måske stærkt efterfuldt af den kendte speedwaybane). Centralhotellet har en historie på over 150 år og er dermed en af de ældeste bygninger i Holsted Stationsby - I 2012 genåbnede hotellet efter en gennemgribende renovering.

Et stort tillykke skal lyde fra hele holdet bag Strikert Photography og en tak for en fantastisk dag.

Se de dejlige billeder fra hele dagen ved at klikke her.