Bryllup: Kristina & Anders (Aarhus)

Så skrevet i sidste weekends blogindlæg, så har vi for alvor sat slutspurten ind på bryllupssæson og tager derfor 3 weekender i streg i selskab med de glade brudepar.

Denne lørdag blev vi lokalt i Aarhus, Vilhelmsborg og Norsminde. Vores dag startede udenfor Skt. Johannes Kirke på Trøjborg i Aarhus og det var med en hvis nervøsitet i maven. I går havde der nemlig været skybrud over det meste af Danmark og lørdagens vejr havde været svær at blive helt klog på. Men men, endnu en gang havde vi heldet med os og der har simpelthen været tørvejr på det helt rigtige tidspunkter i dag.

Vi fik forevigede gæsternes samt brudeparrets ankomst til kirken i næsten tørvejr :) Efterfølgende fik brudeparret lykønskninger udenfor kirken samt de obligatoriske alterbillede med den nærmeste familie. Da brudeparret kom ud af kirken igen blev der kastet med ris til den helt store guldmedalje.

Op til dette bryllup har vi været i en tæt dialog med brudeparret omkring lokationen for portrætfotograferingen og efter vores anbefaling var valget faldet på Vilhelmsborg. Det er efter vores mening en af de aller bedste lokationer for bryllupsfotografering i Danmark. Lokationen skuffede absolut ikke og vi havde en dejlig time i brudeparrets selskab.

Vores dag sluttede til receptionen på Norsminde Kro, hvor der blev skåret bryllupskage og vi fik taget i fælles gruppebillede af alle.

Endnu engang et stort tillykke til brudeparret og som altid kan I se deres flotte billeder fra dagen ved at klikke her

Husk at "synes godt om" vores facebookside :)