Bryllup: Louise & Jannik (Aarhus)

Vi har besluttet at holde juli måned fri i år til vores sommerferie og derfor er lørdag d. 28 juni 2014 den sidste lørdage inden juli. Det er selvfølgelig ensbetydende med at vi igen var til bryllup denne lørdag - Louise og Jannik fik sagt ja til hinanden i Aarhus. Dagen for os startede lidt atypisk, da vi var med til gommens- og brudens forberedelser - det er en af fordelene ved at have 2 fotografer ude, at vi kan dække forberedelserne begge steder på samme tid. Vi var en time hvert sted hos henholdsvis gommen i Åbyhøj og bruden i Brabrand.

Efter forberedelserne stod vi klar ved Aarhus Valgmenighed i Åbyhøj, hvor brudeparret forventede mellem 200 og 300 gæster til deres vielse og den efterfølgende reception.

Receptionen blev afholdt i selve kirken for alle gæsterne fra vielsen, hvor der også blev udskåret bryllupskagen.

Til portrætbillederne havde brudeparret valgt Godsbanen i Aarhus, som det perferkte portrætsted for nogle lidt urbane bryllupsportrætter. Transporten ned til Godsbanen var dog lidt anerledes end ellers - vi tog nenmlig bussen. Strikert Photography havde forinden søgt tilladelse til at fotografere i Aarhus Sporvejes busser og det var intet problem, så længe vi lovede at købe billet resten af livet. Busturen blev en del af portrætsession til nogle dejlige naturlige billeder.

Godsbanen er jo et fantastisk område at tage billeder i og denne lørdag var ingen undtagelse - se resultatet i galleriet.

Der skal endnu engang lyde et stort tillykke til brudeparret.

Se alle de dejlige billeder fra dagen ved at klikke her.

Tryk på nedenstående billede for at gå direkte til galleriet.