Bryllup: Ninna & Bjarke (Aarhus)

Så kan vi godt løfte sløret for at denne weekend pt. bliver vores sidste bryllup i år.

Det er lidt et specielt bryllup for os, da det er HC's nabo, der skal giftes i denne weekend. Ninna og Bjarke havde valgt d. 10-10-2015, som deres fremtidige bryllupsdato og hold da op et fantastisk bryllup de fik skudt igang.

Vi startede på Hotel Royal til brudens forberedelser, hvor hun fik lagt make-up, sat hår og kom i brudekjolen. Herefter tog vi videre til Sct. Pauls Kirke i det centrale Aarhus, hvor vielsen skulle forestå.

Vi ankom traditionen tro en god time før vielsen og fik foreviget brudeparrets samt gæsternes ankomst til kirken. Vielsen var helt fantastisk med bl.a. et solonummer fra en af korsangerne og udgangsmusik til Lord of the Rings. Efter lykønskningerne udenfor kirken, alterbillede med den nærmeste familie og riskast, tog vi videre til Vilhelmsborg for at tage portrætbillederne.

Det skal ingen hemmelighed være, at vi elsker Vilhelmsborg og det er absolut på vores top 3 over de bedste lokationer i Danmark for portrætbilleder. Lokationen levede absolut igen op til vores forventninger og vi fik taget nogle fantastiske portrætbilleder i løbet af en god times tid.

Vores dag sluttede på Hotel Royal, hvor receptionen blev afholdt. Brudeparret fik skåret bryllupskagen for og der blev afholdt en lille konkurrence, hvor man skulle gætte et kodeord fra Lord of the Rings filmene.

Endnu engang et stort tillykke til brudeparret og som altid kan I se deres flotte billeder fra dagen ved at klikke her

Husk at "synes godt om" vores facebookside :)