Bryllup: Sannie & Rasmus (Hadsten / Aarhus)

I 90'erne bragede det hver fredag ud af radioerne over hele Danmark "Det er freeeeeedag", som på "smukeste" manér blev udført af Tæskeholdt på P3. Vi har overvejet om vi skulle få lavet en lignede sang til alle vores bryllupper her om lørdagen, da vi efterhånden har svært ved at lave introer til disse blogindlæg :)

Nå, men det er altså igen blevet lørdag og vi har da også været afsted til endnu et dejligt bryllup i Danmark. Denne gang drejede det sig om Sannie og Rasmus, som havde valgt at blive viet i Nr. Galten Kirke ved Hadsten. Vi var blevet booket til et dække selve vielse og derefter portrætbillederne. Vejret forsatte sin lidt lunefulde stil for i år, men igen var der tørvejr, sol og semi vindstille på de helt rigtige tidspunkter!

Efter vielsen skyndte vi os videre til dyrehaven i skoven omkring Thorsmølle, hvor brudeparret skulle holde fest. Vi nød en god time i brudeparrets selskab og fik endnu engang skabt nogle helt fantastiske bryllupsportrætter :)

Endnu engang et stort tillykke til brudeparret.

Husk at "synes godt om" vores facebookside :)