Bryllup: Tina & Kenneth (Esbjerg)

Alle lørdage her i august er besatte med bryllupper og derfor tog vi turen til Esbjerg i denne weekend, hvor Tina og Kenneth skulle vies. Vores dag startede i Zion Kirke (tidligere Vor Frue Kirke) i Esbjerg by, hvor vi stod klar til at tage billeder af gæsternes og brudeparrets ankomst til kirken. Zion Kirke er opført i begyndelse af 1900-tallet og blev egentlig opført under navnet Vor Frue Kirke, men da biskop Gabriel Koch skulle nedlægge grundstenen valgte han at omdøbe kirken til Zions Kirke. Kirken er designet af arkitekt Johannes Magdahl Nielsen og stod færdig 1914 efter alt hast, da først verdenskrig netop var brudt ud.

Efter vielsen tog vi med brudeparret ud til Guldager Møllesø for at tage portrætbilleder - området er et helt fantastisk naturskønt område i Esbjerg

Vi drog herefter videre til Guldager Forsamlingshus, hvor EventKokken stod for arrangementet. Til receptionen blev bryllupskagen skåret og der blev taget et gruppebillede af alle gæsterne.

Der skal endnu engang lyde et stort tillykke til brudeparret.

Se alle de dejlige billeder fra dagen ved at klikke her.