Turen går til Island (Før afgang)

Fotografering har utrolig mange forskellige genrer og os fotografer behersker som regel kun nogle enkelte af disse genrer - det er det som gør at vi kan skille os ud fra mængden, fordi vi kan noget helt specifikt.

En af de genrer jeg sjældent beskæftiger mig med er landskabsbilleder. Jeg har oftest svært ved at se linjerne, kompositionen og samtidig også se idéen i billedet - jeg tilskriver det en del at den danske natur tit er lidt flad og kedelig. I 2014 jeg på en privat tur til Færøerne for at se noget helt andet natur, opleve et helt andet folk og en hel anden kultur. Turen var en kæmpe succes og derfor har jeg igen i år valgt at tage på en lille rejse - denne gang går turen til Island.

Jeg vil med denne serie af blogindlæg give jer et "live" indblik i min (samt min kærestes) tur til Island her i 2015. Dette første indlæg skal handle om hvad jeg pakker til sådan en tur og hvordan jeg forinden finder de flotte lokationer på Island og for den sags skyld i hele verdenen - hold øje med guldkornet efter billederne.

Inden dette blogindlæg forsættes, så vil jeg vise et par af de billeder jeg tog på Færøerne i 2014.

ISO100, f/16, 178 sekund, 16mm

ISO100, f/16, 1/20 sekund, 16mm

ISO100, f/16, 43 sekund, 16mm

ISO100, f/16, 30 sekund, 25mm

ISO100, f/16, 58 sekund, 16mm

ISO200, f/11, 30 sekund, 16mm

ISO100, f/11, 30 sekund, 16mm

Billederne fra Færøerne tog en del forberedelserne og vi nåede faktisk at komme hele vejnettet igennem, inden jeg havde ovenstående billeder med hjem i kameraet.

Denne gang skal vi til Island, som er langt større ø og derfor har vi valgt at blive på vestsiden af øen, da det vil være helt urealistisk at nå hele øen rundt på blot 5 dage. Vi har lejet en 4-hjulstrukken Suzuki og håber bare at den lovede snestorm ikke forhindrer os i at komme rundt på vest siden.

Men hvordan forbereder man egentlig sådan en tur. Jeg fandt i forbindelse med vores tur til Færøerne et rigtig godt trick til at finde gode lokationerne til landskab. For dem som ikke må kender 500px.com så er det portfolio siden, hvor man kan ligge sine billeder op og bibeholde en super god kvalitet. Det der er tricket er at bruge deres GeoTracing system, som betyder at brugeren ofte ligge lokationen op for hvor billedet er taget.

Sådan gør du (guldkornet!):

  1. Søg efter "iceland" øverst på deres side.
  2. Klik på et af de første billeder og tryk herefter på "Location" hvilket findes til højre under billedet.
  3. Tryk herefter på kortet.
  4. Herefter skal man VIRKELIG væbne sig med tålmodighed for det her system er tungt - virkelig tungt!
  5. Nu får du et kort op over, hvor billedet er taget, men det der er mange der ikke ved er at kortet også viser alle andre billeder der er taget i området og at man kan zoome ind og ud!
  6. Igen, tålmodighed er alt her. Prøv at klikke på minus zoom et par gange og vent lidt. Ret hurtigt vil du kunne se hele Island og de billeder, der er taget. Hvis man zoome ind på et område, så vil der komme endnu flere billeder frem og på denne måde kan man finde den nøjagtige lokation for de flotte billeder.
  7. Det her virker altså over hele verdenen og det er guld værd.

Ovenstående metode virker hver gang og det er genialt til næsten alle typer udendørsfotografering f.eks. også lokationer til bryllupsportrætter.

Tilbage til hvad jeg så pakker til sådan en tur og hvordan jeg får det transporteret med.

Her er min pakkeliste:

  • Canon 5D mrk III
  • Canon 6D
  • Canon 16-35mm f/2.8L II USM
  • Canon 100mm f/2.8L IS Macro USM
  • Canon 70-200mm f/2.8L IS II USM
  • Lee Filters - 0,3, 0,6 og 0,9 soft grad ND filtre
  • Lee Filters - Circular Polarizer filter
  • Canon TC-80N3 remote
  • TriggerTrap adapter til Canon 5D og iPhone
  • Sekonic L-358 lightmeter
  • BlackRapid RS-7
  • 4x Canon LP-E6 batterier
  • 3x Manfrotto plates
  • Manfrotto 055XPROB med et 498RC2 hoved
  • Rensegrej til kameraer og objektiver
  • Lader til batterier
  • LowePro Pro Runner 350 AW rygsæk
  • MacBook Pro 15" Retina fra 2014.

Det hele er pakket i en godkendt rygsæk, som man må have med i kabinen på flyet som håndbagage. Stativet bliver pakket ned i kufferten, men ellers har jeg alt med i kabinen.

Lige en opsang i forhold til stativ - køb et ordentlig og solidt stativ fra start af. Der findes mange billige mærker såsom HAMA, men problemet er bare at de er bygget for spinkle og så går de alt for let i stykker. Jeg har haft mit Manfrotto 055XPROB i over 5 år nu og der har aldrig været et problem med det.

Vi tager afsted lørdag d. 10 januar 2015 fra Kastrup og du vil kunne følge med i vores tur her på siden.

Vi glæder os!